Kennel Følg os
Copyright © 2016 Kennel Bella Volpino. All rights reserved.

Kennel Bella Volpino, er et lille stueopdræt af den sjældne race Volpino Italiano.

Jeg fik min første Volpino i 2007, og den skulle bare have været familiehund. Men så skulle vi lige prøve en udstilling… og det gik jo meget godt … så siden da, er der ikke mange udstillinger i DKK eller SPK vi er gået glip af :-D og jeg er nu også godt i gang med at udstille rundt omkring i mange andre lande i Europa.

 

Da det er vigtigt for mig, at få “nye blod” køber jeg hunde fra forskellige linjer i Italien. Og bruger heller ikke kun mine egne hanner, jeg har derfor f.eks. været i Sverige nogle gange og parre med bla. Verdensvinderne fra 2012. Jeg får kun hunde hjem, efter forældre der er PLL clear (Læs mere om sygdommen PLL under “Grooming/Sundhed”) Som udgangspunkt er en hvalp efter 2 frie forældre også selv fri, men jeg DNA tester for en sikkerheds skyld alle mine hunde, inden de bruges i avlen. Der er enormt meget fokus på denne øjensygdom, da racen er så sjælden, er det vigtigt at vi får avlet på de frie hunde og undgår de hunde der er bærer. Det er desværre ikke et krav, at hunde er DNA testet inden avl. Se jer godt for og kræv test af en evt. hvalp, hvis dens forældre ikke er testet, så i er sikre på ikke at stå med en hvalp der er bærer af en meget smertefuld øjensygdom, der hvis den bryder ud, betyder at hunden bliver blind :-(

 

Nogle af mine hunde bor hos deres helt egen specielt udvalgt udstationeringsfamilie, så de får alt den opmærksom og kærlighed de fortjener :-) Kunne du se dig selv og din familie som en fremtidig udstationeringsfamilie, så skriv og lad os tage en snak om hvad i kan tilbyde og hvad jeg kræver :-)

 

Jeg har i 2010 gennemgået DKK’s opdrætteruddannelse og hundeholderuddannelse. Jeg er medlem af DKK og Spidshundeklubben (Den specialklub Volpinoen hører under) Det er frivilligt om vores hvalpekøbere vil melde sig ind i DKK, men der er mange fordele bla. magasinet “Hunden” og man optjener point på DKK udstillinger til årets DKK racevinder. Spidshundeklubben kan man også melde sig ind i, det er dog ikke et krav for at kunne udstille, man kan dog kun optjene point til årskonkurrencerne hvis man er medlem. Der udgives et blad fra spidshundeklubben 6 gange årligt og de har ca. 8-9 udstillinger om året, altid rigtig hyggeligt :-D Ønsker mine hvalpekøber at prøve at udstille, betaler jeg den første udstilling i baby eller hvalpeklasse i Spidshundeklubben.

 

Vi går meget på udstilling med vores hunde, det er en sjov hobby og hundene komme på den måde jævnligt ud og får god kontakt med andre hunde. Min ældste datter Sara har også konkurreret meget i både parklasse og seniorhandling (Blev årets juniorhandler 2010 og årets seniorhandler 2011 i Spidshundeklubben)